Hej, mit navn er Mark. Min fascination af drageblodtræet begyndte for over 23 år siden under et besøg på de Kanariske Øer, hvor jeg er født. På Tenerife stod jeg for første gang ansigt til ansigt med det berømte 'Drago Milenario' i Icod de los Vinos. Et imponerende, århundreder gammelt drageblodtræ, som har domineret landskabet der i generationer. Jeg blev straks fascineret. Ikke kun af dets særlige udseende, men især af historien bag dette mystiske træ.
Der har i århundreder eksisteret historier og legender om drageblodtræet. En af dets mest bemærkelsesværdige egenskaber er den dybrøde harpiks, der frigives, når træet bliver beskadiget. Denne harpiks er kendt som 'drageblod' og blev allerede brugt i oldtiden og associeret med magi og alkymi.
Men hvad der måske fascinerede mig endnu mere, var selve træet. Hvordan kunne noget så imponerende opstå fra ét lille frø? Drevet af den nysgerrighed tog jeg et par frø med hjem og plantede dem i jorden. Omkring halvanden måned senere dukkede den første grønne spire op. Det lille spire blev i løbet af de efterfølgende år til et drageblodtræ på cirka tre meter højde. Uden at jeg vidste det dengang, var det også det første frø til Drakenbloedboom.com, der var blevet plantet.
Det forbliver noget helt særligt: Du planter et lille, tilsyneladende livløst frø i jorden, og uger senere begynder noget at vokse. Den fascination fik mig til at bestille flere frø og dyrke flere og flere drageblodtræer.
Det gik selvfølgelig ikke af sig selv. At lade et subtropisk træ spire og vokse op i det hollandske klima kræver de rette omstændigheder. Så jeg begyndte at eksperimentere med temperatur, lys, fugtighed, såmedie og forskellige måder at forbehandle frø på. Teste, justerede og prøvede igen.
Til sidst byggede jeg mit eget drivhus af bjælker, flamingo og krydsfiner, komplet med varme, belysning og en termostat. På den måde skabte jeg et lille mikroklima, hvor frøene fik præcis den varme og de omstændigheder, de havde brug for.
Såmediet viste sig også at være vigtigt. Jeg eksperimenterede blandt andet med kokosfibre, perlit og sphagnum og lærte gradvist, hvilke omstændigheder der var nødvendige for en vellykket spiring. Til sidst formåede jeg at opnå spireprocenter på over 90 % ved nogle af partierne.
Og så opstod der et nyt problem: pladsmangel. Først stod spireplanterne i huset, derefter i haven, og til sidst lignede vores hus mere og mere en lille tropisk jungle. Heldødigvis har min kone en del tålmodighed med mig og min planteinteresse, men selv det gik på et tidspunkt lige lidt for vidt ;-) Til sidst fandt planterne deres plads i et stort vinterdrivhus i Limburg, hvor de fik masser af plads til at vokse videre.
Det, der begyndte med drageblodtræet, udviklede sig til noget meget bredere: min nysgerrighed efter planter, som man ikke finder overalt. Arter fra særlige områder, planter med en iøjnefaldende form, en fascinerende historie eller blot den følelse, der får dig til at tænke: den vil jeg selv prøve at dyrke.
På den måde kom der udover drageblodtræet flere og flere særlige planter og frø til. Fra palmer og baobabs til ørkenplanter og andre eksotiske arter. Nogle var overraskende nemme at dyrke, andre derimod en skøn udfordring.
Og det var netop dér, jeg opdagede noget vigtigt: Du behøver slet ikke at være en erfaren plantesamler for at kunne dyrke noget særligt. Med gode frø, de rette materialer og især tydelige forklaringer kan alle opleve glæden ved selv at lade noget vokse.
Og det er netop det, der stadig fascinerer mig efter alle disse år: At noget helt lille kan blive til noget helt ekstraordinært.
Dyrk noget unikt.
God dyrkningsglæde!
Mark