Der er skrevet meget om drageblodstræer, ligesom om palmer, kanariske fyrretræer, garoéer, orchiller og andre eksotiske planter. Allerede i oldtiden cirkulerede mange historier og legender om drageblodtræets mange magiske egenskaber. Vi nævner f.eks.: Hesperiderne og Atlanthis haver.
Det er værd at bemærke, at GAROÉernes hellige, magiske træer var fra øen El Hierro, en af de kanariske øer. Bimbaches: El Hierros oprindelige beboere ærede dette træ, fordi det var i stand til at opsamle og filtrere regnvand, så menneskene fik det nødvendige drikkevand. Under den spanske erobring i det 14. og 15. århundrede gik træet desværre tabt, men det er stadig et symbol på El Hierro.
Orchiller er laver, hvorfra rød farvestof blev udvundet. Opdagelsesrejsende, naturvidenskabsfolk og botanikere, men også historikere, tog frø eller hele småtræer med til deres egne lande for at dyrke dem.
Den hollandske læge og botaniker Carel Clusius udgav i 1576 den første videnskabelige beskrivelse af drageblodtræet, som han kendte fra en bjergskråning bag klosteret i Gracia ved Lissabon. I sit værk tilføjede han en kopi af et meget detaljeret akvarel af Draco, af Pieter van de Borcht. Clusius var grundlæggeren af den botaniske have i Leiden, Europas første botaniske have, hvor han dyrkede sine drageblodtræer.
Siden Linnaeus, "faderen" til registrering og moderne biologisk systematik, er arten blevet beskrevet 2.200 gange og givet et navn, men i dag anerkendes 60 arter. Den mest populære art, drageblodtræet fra Macaronesia (Kap Verde), drageblodtræet, der kendetegner arten, har heller ikke undsluppet reduktionen af antallet af artsnavne og kaldes nu "Dracaena Draco". De seks mest kendte og populære arter er repræsenteret i det tropiske og subtropiske bjergrige Afrika.